Om os

Gørforskel er jeres samarbejdspartner når det gælder kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Vi arbejder sammen med jer, for at skabe en mere sikker arbejdsplads – netop for jer! Vi tilbyder praktisk orienteret undervisning med øvelser i jeres lokaler, fordi erfaring viser, at det skaber tryghed for deltagerne, at arbejde med sikkerhed netop der, hvor de skal bruge den. De øvelser, vi laver sammen, relaterer sig til jeres dagligdag. Vi involverer deltagerne og arbejder for at booste en endnu stærkere sikkerhedskultur i jeres virksomhed. Vi laver desuden kampagner, der højner bevidstheden om sikkerhed på arbejdspladsen.

Gørforskel er stiftet af Lasse Stagelund og Thomas Pedersen, begge med baggrund som ambulancebehandlere og undervisere i førstehjælp og brandbekæmpelse. Både Lasse Stagelund og Thomas Pedersen har flere års erfaring fra offshore olie/gas- og vindmølleindustrien. Brancher, der for længst har erkendt vigtigheden i, at have stort fokus på forebyggelse af ulykker. Skulle ulykken alligevel ske, er det altafgørende for de involverede, at de har de rigtige værktøjer til at håndtere situationen. Både i form af uddannelse samt træning og i brugen af udstyr til rådighed. Den baggrund tager GørForskel.dk med i mødet med vores kunder, fordi vi ved, at vi sammen kan skabe endnu mere sikre arbejdspladser.

71EFF9BD-AA92-4160-80CD-473DFDBF404E